Rasmus Seebach - Nangijala

Jeg ved, at du er bange for mørket, så jeg lader lyset stå tændt,
sætter døren på klem, jeg holder vagt ved dit værelse.

Du siger, at det er lidt uhyggeligt
Og det kan jeg godt forstå,
Men lad mig nu fortælle dig
om der, hvor vi skal hen, min ven.

Jeg ved, at der er et sted over skyer,
hvor titusinde børn og sjove dyr
og sommernætter fulde af eventyr
venter på dig, venter på dig.
Du når slet ikke at savne mig,
for alt bliver leg.
Og en dag, når du hører, det banker,
så står jeg i døren, og så kan du tage mig med ud at se

Nangijala, Nangijala

Selvom du somme tider glemmer det,
er du så stor og stærk,
meget stærkere end mig.
Hvor mon du har dit mod fra?
Alting bliver så stille nu, og du lukker øjnene i.
Månen viser vej, og stjernerne tager dig med af sted.

Jeg ved, at der er et sted over skyer,
hvor titusinde børn og sjove dyr
og sommernætter fulde af eventyr
venter på dig, venter på dig.
Du når slet ikke at savne mig, for alt bliver leg.
Og en dag, når du hører, det banker,
så står jeg i døren, og så kan du tage mig med ud at se

Nangijala, Nangijala, Nangijala

Jeg ved, at du er bange for mørket, så jeg lader lyset stå tændt,
sætter døren på klem, jeg holder vagt ved dit værelse.

Jeg ved, at der er et sted over skyer,
hvor titusinde børn og sjove dyr
og sommernætter fulde af eventyr
venter på dig, venter på dig.
Du når slet ikke at savne mig,
for alt bliver leg.
Og en dag, når du hører, det banker,
så står jeg i døren, og så kan du tage mig med ud at se

Nangijala, Nangijala