Sagte vender hun hovedet halfft
Lyddende fjærnt til ord som bli'r talt
Et stæd under bakken, om hiertets vee
Pigen:
"sola gaar bak aase ned
Skuggan' bli saa lange
Natte kjem snart atteved
Teke meg i fange"
De taaren dend fulgte hendes savn
Een længsel hiem til siine
Hun vilde saa gierne hafve dem i siin favn
Sorrigen sadte rood i navnløs piine
Hun graader
Hun falmer
Hun seer ey paa nattesti
Hun falder i sofn paa moseseng
Oc aldting tier
Saa dæcker et mulm
Hendes drømmers stier